Pris fra
31.350 DKK
Pris fra
31.350 DKK
Oplev sommerjagten på moskusokse i et storslået landskab på verdens største ø.
Bjergtagendende jagt på moskusokse i vestgrønlands barske og vilde natur. Turen strækker sig over 5 dage inklusiv 1 moskusokse uanset størrelse.
Jagten går ud fra Kangerlussuaq eller Søndre Strømfjord som det hedder på dansk. Grønland er ikke præget af massetourisme, men er stedet hvor man kan få opfyldt sine jagtlige drømme og lære mere om den barske natur samt Inuitternes kultur. Inuitterne er en gammel urbefolkning som gennem tiderne har lært at klare sig med fangst som hovederhverv i dette barske klima. Grønland er med sine 2. mill. kvadratkilometer verdens største ø og er dækket af is på ca 80 % af disse. Indlandsisen er op til 3 km tyk på det dybeste sted. Temperaturer på minus 35 grader er ikke ualmindeligt , men den tørre luft gør sit til, at det ikke føles på samme måde som på vores breddegrader. Hovedparten af befolkningen på 56.000 indbyggere lever i de større byer. Resten er spredt ud på de små bygder som især findes på vestkysten.
Bestanden af moskusokse som jages stammer fra Østgrønland, hvor der i 1960 blev flyttet en lille gruppe til området. Denne bestand er idag vokset til ca. 7.000 individer.
Prisen er gældende ved 2 jægere.
Da der jages på fri vildtbane, kan der ikke gives garanti for skudchancer og vildt. Der gives ingen kompensation for “ikke nedlagt vildt“. Ret til kursændringer forbeholdes.