Denne hjemmeside vil gerne minde dig: Din browser (Internet Explorer 8) er forældet . Opdater din browser for mere sikkerhed, komfort og den bedste erfaring på dette websted.

du har brug for IE10 at se denne hjemmeside

Er du interesseret i denne rejse?
KONTAKT:

Bjarne

Ibex - Kirgisistan 2020

Afregning efter prisliste

Pris pr jæger
48.750,-


15/8-30/11

Fin ibex jagt i regionen Naryn i Kirgisista

Sommeren kan være meget tør og vinteren meget kold med store mængder sne. Selv i august/september kan man opleve snebyger i de høje bjerge. De lokale guider taler normalt ikke fremmedsprog, og derfor er der en engelsktalende tolk, der klarer den del af opgaven. Tolken møder jer sædvanligvis i lufthavnen ved ankomst, og slipper jer samme sted ved afrejse. Jagten gennemføres altid med 1 lokal guide til 2 jægere, hvis ikke andet er aftalt. Der kan også være 1 hestepasser/kok med hvert hold.

Rejsen:
Turen til Kirgisistan foregår nemmest med fly fra KBH til Istanbul, og derfra videre til Bishkek, og samme vej retur. Der flyves normalt med Turkish Airlines, alternativ via Moskva med Aeroflot, som er billigere, men også knap så stabilt. 
Efter ankomst i Bishkek, typisk nat eller tidlig morgen, kan man købe VIP behandling i lufthavnen i mange tilfælde. Dette koster et eller andet beløb, som betales direkte på lokationen. Med VIP-behandling klarer personalet alt vedrørende bagage og våben, mens jægeren kan sidde i ventelokalet og slappe af og nyde en kop te/kaffe, eller hvad man har lyst til. Man får besked, når alt er klaret, og så er det af sted mod bjergene.
De første mange timers kørsel foregår på lidt ujævne veje, og herefter køres der kun på spor og bjergveje. Lad det være sagt med det samme, det er herfra turen for alvor starter. Resten af vejen til Base Camp er ingen fornøjelse.
Samlet transporttid fra lufthavnen i Bishkek til Base Camp kan sagtens være op mod 12 til 16 timer.
Ved ankomst i Base Camp, som kan bestå af gamle skurvogne, telte eller en lidt slidt hytte af ældre dato, venter jeres guider på jer. Hestene skal lastes med udstyr således, at det kun er jer og jeres udstyr, der skal pakkes på, når I kommer. Derefter gøres klar til afgang på hesteryg og alt unødvendigt udstyr efterlades i Base Camp. Efter endt jagt mødes alle i Base Camp igen, hvorefter man begynder turen tilbage til Bishkek. Her er der normalt er en overnatning på hotel inden hjemrejse. Hotel betales direkte.


Jagten:

Bjergjagt er fysisk krævende og kræver gode forberedelser - ikke mindst mentalt. Man er i 5 til 6 dage alene med sine guider, som formentlig ikke taler andet end russisk og lokalt sprog. Desuden har vejr og vind stor indflydelse på forløbet og ikke mindst højden påvirker jægeren. Jagten foregår normalt fra ca. 2500 m og op til ca. 4500 m. Der bruges heste til det grove arbejde, men alligevel er en god fysik nødvendig. Grejet skal ligeledes være optimalt og i orden. I september og begyndelsen af oktober er det tit flokke af bukke, man støder på, da hundyr og ungdyr går i flokke for sig selv indtil brunsten.
Når flokken er spottet, foregår den sidste del af jagten til fods indtil man er kommet på skudhold. Man må forvente, at der kan forekomme skud på afstande op til mellem 200 og 350 m. Vælg derfor en riffel med flad kugle-bane. Kaliber 338 W og 300 WM og 7 mm Remington Magnum er særdeles egnet til disse jagter evt. med støtteben. En god håndkikkert/afstandsmåler er uundværlig og bør medtages.

Ophold/forplejning:Base Camp er normalt små hytter/skurvogne/større lokale telte (geer), og nogle med varme-sauna og feltsenge. Når man forlader Base Camp med hestene ud på selve jagten, overnattes der i små 2-mands telte, som medbringes på hestene. Desuden medbringes også typisk en lille primus til at varme vand og lave mad på. Ydermere er en rigtig god sovepose samt et godt liggeunderlag et must. Al forplejning er inkluderet i prisen under jagten, men for en sikkerheds skyld råder vi vores kunder til at medbringe lidt proviant selv. Det kan være frysetørret mad, energibarer, pulversuppe og evt. druesukker/chokolade, kiks mm.