Denne hjemmeside vil gerne minde dig: Din browser (Internet Explorer 8) er forældet . Opdater din browser for mere sikkerhed, komfort og den bedste erfaring på dette websted.

du har brug for IE10 at se denne hjemmeside

Er du interesseret i denne rejse?
KONTAKT:

Bjarne

England - Muntjak - 2020

Afregning after prisliste

Pris pr jæger
9.995,-


Januar til marts

Spændende og udfordrende jagt i England

 

Super god jagt på Muntjak med mulighed for kinesisk vandrådyr i Bedfordshire – Oxfordshire – Herefordshire. En spændende jagt på disse to små hjortearter, der somme tider kræver særdeles gode skydefærdigheder. Jagten er som walk and stalk.

Der er på de arealer, vores samarbejdspartner råder over, en meget stor og stærk bestand af muntjak og kinesisk vandrådyr. Terrænet er typisk engelsk med en god blanding af småskove, landbrugsarealer og de mange levende hegn, som giver gode betingelser for vildtet. Jagten foregår som walk and stalk med egen jagtfører 1:1. Der forefindes tårne, hvor det er muligt at sidde på anstand. Normalt er det morgen og aften jagt, men det kan være muligt at prøve midt på dagen også, hvis skytten finder det gunstigt. Typisk skudafstand er imellem 100 m og 250 m, og langt de fleste nedlægges fra skydestok.
Den bedste termin er januar og frem til slutningen af marts. I det tidsrum er vegetationen visnet ned, så det er nemmere at opnå et godt resultat. Yderligere er pelsen også god, hvis man gerne vil have en hovedmontering af disse særprægede trofæer. Der kan med lidt held nedlægges 2 til 4 stk. vildt på 3 dage fordelt på begge arter. En outing varer normalt 2 til 3 timer, 2 x dagligt.