Denne hjemmeside vil gerne minde dig: Din browser (Internet Explorer 8) er forældet . Opdater din browser for mere sikkerhed, komfort og den bedste erfaring på dette websted.

du har brug for IE10 at se denne hjemmeside

Er du interesseret i denne rejse?
KONTAKT:

Jesper Nielsen
Mobil: +45 96802013
E-mail: jesper@korsholm.dk

POLEN 2020 BUKKEJAGT - BRUNSTBUKKE

Afregning efter prisliste / fast pris

Pris pr jæger
5.995 DKK

Bedste termin
Bukkebussen august 2020

  • Beskrivelse
  • Info

POLEN 2020 BUKKEJAGT - BRUNSTBUKKE

Bukkebussen august 2020

Vi er glade for at byde vores gæster velkommen på den årlige bukkebustur til den polske premiere i maj. Vi tilbyder et større og bedre program end nogensinde før og har jagten, der passer til netop jeres gruppe.

Turen går til det nordøstlige Polen, og vi jager på områder i en radius af ca. 200 km fra Gdansk. Vi kender vores områder, og der er enten mulighed for alm. trofæer eller, hvis man ønsker at nedlægge medaljebukke, har vi også områder hvor dette er muligt. På denne bustur nedlægges normalt mellem 3 og 8 bukke pr. jæger alt afhængig af ønsker, skydefærdigheder og jagtheld. Der er opstået mange venskaber under vores bukkejagter til Polen, både danske jægere imellem, men så sandelig også mellem de dansker jæger og de polske værter. For mange af vores kunder er det blevet en fast tradition at tage med Korsholms bukkebus i maj og gensyns glæden er ofte stor, når jæger og jagtguiden igen mødes til dejlige timer på jagt. At opleve en klassisk forårs bukkejagt i Polen, hvor bøgetræerne lige er sprunget ud og hvor alt er grønt, er en oplevelse for livet. Turen til Polen foregår i luksusbus, og rejsen udføres af veluddannede chauffører,
der sørger for, alle får en behagelig rejse.

 

Program
04.08.2020: Afrejse fra Korsholm i Skjern kl. 20.00 med
opsamling i Kolding og Padborg


05.08.2020: Individuel ankomst til de forskellige revirer
Polen, første jagt samme aften


06.08.2020: Jagt morgen / aften


07.08.2020: Jagt morgen / aften


08.08.2020: Jagt morgen / og herefter protokol aften.
Aften jagten kan evt. tilkøbes.


09.08.2020: Afrejse fra reviret, hjemrejse til Danmark med
forventet ankomst omkring midnat.

 

Inkluderet
- Busrejse til Polen T/R i luksusbus
- 4 dages ophold i dobbeltværelse
- 3 dages jagt (6 pürsch)
- Alle nødvendige tilladelser
- Jagtføring 1:1
- Tolk
- Rengøring af trofæer

Ikke inkluderet
- Trofæafgifter (der kan vælges mellem, fastpris, gradueret
fastpris & prisliste)
- Kørsel i reviret 30€ pr. pürsch
- Drikkepenge

 

Trofæafgifter fastpris
De jægere som ønsker at kende budgettet 100 % hjemmefra vælger denne afregningsform. Husk at fastpris systemet er skabt for at give jægerne en økonomisk sikkerhed på jagtrejsen. Systemet er ikke en garanti for, at man skal til Polen og skyde medaljebukke, men udelukkende en sikkerhed mod økonomiske overraskelser. Man skal forberede sig på, at de bukke man bliver præsenteret for er en pose “blandede bolsjer” og at det forventes at man udnytter, de chancer man får. Korsholms fastpriser vil i 2020 lægge fra 1.800,-kr pr. buk uanset størrelse til 2.300,-kr afhængig af revir. Prisen hænger sammen med trofækvaliteten på de forskellige områder.


Trofæafgifter prisliste
På denne tur kan man vælge at afregne trofæerne efter prisliste. Vores erfaringer er at ca. 50 % af deltagerne vælger at nedlægge bukke efter prisliste. Vil man jage på et af de områder, der er kendt for at levere mange top-trofæer, er det denne afregningsform man bør vælge.

 

Trofæafgifter trinvis fastpris
En afregnings metode der vælges af flere og flere jægere. Vores fastpris arrangementer, hvor der afregnes efter trinvis fastpris vinder større og større indpas år efter år. Disse fastpris arrangementer findes i flere forskellige udformninger. Kontakt Korsholm Jagtrejser for specifik tilbud

 

Kunderne siger:

Peter Rasmussen
Tusind tak for en fantastisk tur! En af de bedste jeg har været på.


Uno Detzz

Det var en rigtig god tur, spændende jagt og en super guide, jeg havde.


Niels Bojer Jørgensen
Tak for sidst. Det var en rigtig god tur vi havde med bukkebussen til Polen. Reviret vi kom til hed Bizon En lille beretning fra turen: Tonny og Niels havde inviteret drengene Christian, Thomas, Søren og Peter med bukkebussen på jagt i Polen. Korsholm Jagtrejser havde fundet revir der hed Bizon, der passede fint til 6 jægere. Turen i bussen derned gik rigtig fint og forventningerne var høje. Vi startede den første aften med
vildsvinejagt. Vi hørte vildsvin og så meget andet vildt. Naturen i det store revir på 12.000 ha var storslået, og alle var spændte på jagten de kommende dage. Der blev skudt flotte bukke af alle. Stalkerne kendte deres revir rigtig godt og med tegnsprog, en blanding af polsk og tysk gloser samt hjælp fra vores tolk, fik vi jagtoplevelse med hjem, som vi aldrig glemmer. Peters stalker hed Piotr (Peter på polsk). Sammen med Piotr skød Peter både sin første buk og sit første vildsvin og det blev fejret med de ceremonier, der hører til. Piotr var mindst ligeså glad som Peter over jagten. Alt i alt en fantastisk oplevelse for alle!

Erik Holmgård
Inden min afgang med Korsholm’s Bukkebus havde jeg rigtige store forventninger til turen. og jeg må sige, at de i den grad blev indfriet - og mere til. Velorganiseret fra start til slut, godt selskab, fin indkvartering og en virkelig dygtig og engageret jagtfører. Jeg fik 5 flotte seksender og nogle utrolige spændende pyrsch situationer, som virkelig fik adrenalinen til at rulle. Samtidig med at det var en fantastisk bukkejagt, så handler det for mig også om at få en fantastisk naturoplevelse, og det må jeg sige, at jeg fik i den polske natur, hvor jeg så alt fra vildsvin med nyfødte grise til kronvildt. Konklusionen er; det er bestemt ikke sidste gang, at
jeg tager med bukkebussen!