Denne hjemmeside vil gerne minde dig: Din browser (Internet Explorer 8) er forældet . Opdater din browser for mere sikkerhed, komfort og den bedste erfaring på dette websted.

du har brug for IE10 at se denne hjemmeside

Våbenpas

1) Jagtrejser indenfor EU - Europæisk våbenpas

Alle jagtrejser til udlandet af op til tre måneders varighed kræver at man har et Europæisk Våbenpas, hvis man skal rejse inden for EU.

Det er gratis at få udstedt et våbenpas, som søges ved politiets våbenkontor. Våbenpasset giver også tilladelse til at transportere ammunition i rimeligt omfang.

Med et Europæisk Våbenpas, kan du uden særskilt tilladelse fra politiet transportere og besidde skydevåben under en jagtrejse i to eller flere EU medlemsstater.

De enkelte EU-lande kan dog have nationale regler, som forbyder eller kræver forudgående tilladelse for indrejse med visse våben, uanset at våbnet er opført i et våbenpas.

Politiet udsteder våbenpas til personer, der er bosiddende i Danmark og som lovligt er i besiddelse af jagt- eller konkurrenceskydevåben.

Bemærk: Varer rejsen mere en 3 måneder, skal man ansøge om permanent våbenudførsel.

Behandlingstid for Europæisk våbenpas - ca. 4 til 6 uger

2) Jagtrejser udenfor EU - Deklaration

Hvis man skal rejse til lande uden for EU, kræver det ikke et våbenpas, men man skal i stedet udfylde en deklaration hos Toldvæsenet. Det er dit ansvar, at du har de papirer i orden, som myndighederne i det land der rejses til eller igennem kræver. Gå til DEKLARATION.

  

Ansøgning om Europæisk våbenpas

Senest opdateret: Maj 2015
Uddrag fra politiets hjemmeside - For seneste opdatering gå til politiets hjemmeside HER.

1) Ansøgning om nyt våbenpas:

Ansøgningen skal sendes med posten, og skal indeholde følgende:

  • Du skal udfylde blanketten ”Ansøgning om europæisk våbenpas”.

  • Du skal udfylde blanketten ”Våbenbilag vedr. europæisk våbenpas” for hvert af de våben, du ønsker indført i dit våbenpas. (Der kan maksimalt indføres 14 våben. Eks. hvis du har våbentilladelse til et riffel system og en vekselpibe, skal du udfylde to våbenbilag).

  • Pasfoto – skal være i str. 35 x 45 mm og vellignende uden hovedbeklædning, billedet må ikke være stemplet, hullet eller på anden måde beskadiget.

  • Kopi af behørig legitimation (eks. kørekort eller alm. pas).

  • Kopi af SKV legitimationskort  (ved våben til konkurrence- og træningsskydning i skytteforening).

 

2) Ansøgning om forlængelse af eller ændring i eksisterende våbenpas:

Ansøgningen skal sendes med posten, og skal indeholde følgende:

  • Dit eksisterende våbenpas.

  • Du skal udfylde blanketten ”Ansøgning om forlængelse af europæisk våbenpas".

  • Du skal udfylde blanketten ”Våbenbilag vedr. europæisk våbenpas” for hvert af de våben, du ønsker indført i dit våbenpas, eller for de våben, der skal ændres i gyldighedsperioden (Der kan maksimalt indføres 14 våben. Eks. hvis du har våbentilladelse til et riffel system og en vekselpibe, skal du udfylde to våbenbilag).

  • Kopi af SKV legitimationskort  (ved våben til konkurrence- og træningsskydning i skytteforening).

 

Hvad koster et våbenpas?

Udstedelse af et europæisk våbenpas er afgiftsfri.

 

Hvor skal jeg sende min ansøgning til?

Din ansøgning om Europæisk våbenpas skal sendes til det administrative center, hvor du hører hjemme.

 

Administrativt Center Vest - for borgere der bor vest for Storebælt

Att: Våbentilladelser

Brogårdsvej 1
7500 Holstebro 

Telefon: 96101449 

Administrativt Center Øst - for borgere der bor øst for Storebælt

Att: Våbentilladelser

Thistedgade 10
2630 Taastrup

Telefon: 43861500

Yderligere kontakt info findes på politiets hjemmeside HER.

 

Hvor lang tid er våbenpasset gyldigt?

Våbenpasset bliver udstedt med en gyldighedsperiode på 5 år. Våbenpasset kan herefter forlænges i yderligere 5 år.

De indførte våben, har en gyldighedsperiode i våbenpasset svarende til den periode, der står på våbentilladelsen, SKV legitimationskortet eller jagttegnet.

 

Yderligere information

Baggrunden for rejsen til EU-landene skal kunne dokumenteres, f.eks. ved forevisning af en invitation.

Det er dit ansvar, at du har de papirer i orden, som myndighederne i det land der rejses til eller igennem kræver.

 

Kan jeg komme på jagtrejse uden mit våbenpas?

Ja, det kan du. Du kan læse mere om midlertidig udførsel på politiets hjemmeside HER.

 

 Husk dit Våbenpas

 

Når du rejser med våben i udlandet, er det vigtigt at have styr på våbenpasset, så du ikke får problemer.

Her på siden kan du læse om, hvordan du ansøger om våbenpas.

 Kan vi hjælpe dig?

Har du brug for hjælp til at ansøge om våbenpas?

Ring til mig på tlf. 96802011.

Eller send en mail til mig på:
janne@korsholm.dk

                               M.v.h. Janne